Et (online) ledelsesfællesskab med højskoleånd

KAMBIUM er et ledelsesfællesskab for dig, der gerne vil udvikle dig som menneske, ikke kun som leder.

Du kender det muligvis... Det er svært at lede, når du står alene med ledelse. KAMBIUM er et fællesskab for mennesker i ledelse, der vil fordybe sig fagligt i ledelse, finde ligesindede og vokse naturligt i deres lederskab.

 

I KAMBIUM får du sparring, morgensamling, nye perspektiver, kurser, forum, artikler, podcast, videoer og invitationer til fysiske events om ledelse - ofte i naturen.

 

KAMBIUM betyder vækstlag. Det er det lag i træet, hvor livet vokser.

 

 Og det er præcis dét, vi tror på, at god ledelse gør.

KAMBIUM giver dig mulighed for vækst, liv og retning.

Tegning: Eva Wulff

Skoven i Skolen -Tegning: Eva Wulff

KAMBIUM betyder "vækstlag". Du finder kambium i nåletræer, mellem årringe og barken. Kambium er livsnødvendigt for at træerne kan leve og vokse.

 

Under barken sidder vækstlaget kambium. Det er et ganske smalt lag af levende celler, der deler sig så det danner nye barkceller udadtil – og nye vedceller indadtil. Det er også i vækstlaget at den celledeling sker, der gør at træet bliver tykkere og tykkere. Vækstlaget danner hvert år en ny årring.

 

KAMBIUM - Fællesskab om ledelse er skabt til dig, der gerne vil vækste naturligt i ledelse, og finde din styrke og mod til at være det menneske, verden har brug for i fremtidens livgivende ledelse.

 

 

 

I KAMBIUM møder du andre ledere, der drømmer om en anden måde at "gå til ledelse"

  • Ledere der savner et fællesskab
  • Ledere der trænger til læring på en ny måde.
  • Ledere der søger en mere sansebaseret tilgang til ledelse
  • Ledere der føler sig alene i ledelse
  • Ledere der har brug for et ledelsesnetværk
  • Ledere der har brug for et andet fællesskab end dem de samarbejder med til hverdag
  • Mennesker der ikke er ledere af titel, men er nysgerrige på hvad ledelse er for dem

På billedet ser du ledere fra den Regenerative Studiekreds - Gode mennesker som kunne være en del af Fællesskabet KAMBIUM

KAMBIUM SAMLER ALT DET, DU HAR BRUG FOR SOM LEDER

Vi har bygget et ledelsesunivers, så det er nemt for dig at lære ledelse på en god måde

Kambium er bygget op som en højskole med morgensamling, foredrag, ture i naturen, fællessamlinger, gode grin og vin til maden. 

Der er lange kurser, hvor man lærer hinanden rigtig godt at kende. Korte kurser hvor vi fokuserer mere på én ledelsesfaglighed. Der er rejser i ind- og udland.

 

.

Du får din helt egen læderindbundne notesbog tilsendt med posten, så snart du melder dig ind i Kambium. Vi tror nemlig på, at håndskrevne noter, tegninger og collage skaber bedre ledere. Notesbogen er håndsyet af groft papir i en lækker kvalitet, der egner sig rigtig godt til journaling. 

I online universet Kambium finder du artikler, podcast, onlinekurser indenfor ledelse. Teamet bag Kambium producerer løbende nyt materiale som er let og overskueligt - og ikke kræver så meget tid for at sætte sig ind i.

Filosofien i Kambium er, at tiden bruges bedst i fællesskab.

Vores erfaring er, at ledere allerhelst vil skabe fællesskab fysisk sammen. Derfor er en stor del af Kambiums ledelsesfællesskab bygget op omkring fysiske vandringer, netværksmøder og fælles sparring. Alt det onlinemateriale du får, understøtter det fysiske fællesskab om ledelse.

Et kig ind bag skærmen...

Her er et lille udsnit af et stort onlineunivers. Kambium er en let og overskueligt online platform, hvor du får adgang til relevante materialer der kan understøtte din ledelsespraksis.

 

Der er kun det du har brug for!

 

I Kalenderen får du overblik over alle samlinger - både fysiske og online.

 

I Akademiet kan du vælge "selvstudie" og gennemgå lige præcis det onlinekursus der passer til din udfordring eller behov.

 

I Forum kan du finde sparring, netværk og fællesskab.

 

Kambium udvikles løbende, så DU får det du har brug for, for at udvikle dig som leder.

Morgensamling:

Hver torsdag kl. 8.00 - 8.30 er der morgensamling. Du kommer bare - der er ingen mødepligt. Kun lyst.

Morgensamling er ugens mentale inspiration, nærvær, dannelse, kunst, refleksion. Du får et kort oplæg om ledelse og måske et digt eller en sang.
Du vil møde en snært af Grundtvig og Kierkegaard såvel som mere moderne store tænkere som Rosa, Scharmer, Latour mfl.

 

Perspektiv:

En gang om måneden får du et NYT perspektiv på ledelse. Ofte er det eksterne oplægsholdere der gæster KAMBIUM - og nogle gange er det en af de fast tilknyttede undervisere der giver et perspektiv på fremtidens ledelse. 

Perspektiv er altid fremsynet - med worksheet eller praktiske anslag, så du kan arbejde videre med perspektivet på ledelse i din egen organisation.

Årstidsvandring:

Vi tror på at fællesskab ikke kun foregår online. Derfor inviterer vi til fysiske dage, hvor vi mødes - ofte i naturen - til fælles sparring, refleksion, samtaler, erfaringsudveksling - og samvær. Rigtig dejligt nærværende fællesskab, lige som vi bedst kan lide det. Årstidsvandring er en halvdags fælles  vandring der tager udgangspunkt i hvordan vi leder, ud fra den årstid vi er i. 

 

Kunst & Kultur:

Kunst kan lære os meget om ledelse... derfor tager vi sammen på kunstudstillinger og sanseoplevelser, hvor kunsten og kulturen kan "skubbe" lidt til os. Vi ved fra forskning at sansebaserede udtryk kan skabe bedre dømmekraft i ledelse.

Vi ved også at håndens arbejde (fx håndværk og håndarbejde) kan give nye erkendelser. Derfor inviterer vi kunsten indenfor i Kambium.I 

HVEM STÅR BAG KAMBIUM?

Jeg er Kristine! Det er mig der er forstanderinde her på "ledelseshøjskolen". Jeg startede KAMBIUM fordi jeg ser et behov for stærkere fællesskaber, og jeg ønsker at skabe præcis den ÅND i ledelse, som du oplever, når du er på højskole.

Baggrund: Designer, ledelsescoach, Eco System Facilitator, forfatter og Master i æstetiske læreprocesser. Selvstændig konsulent og ekstern underviser på UCL og Designskolen i Kolding, hvor jeg underviser i forskellige fag på diplom i ledelse.

Jeg driver konsulentbureauet Karlshøj & Co, hvor jeg faciliterer forandringsprocesser ud fra de regenerative principper - ofte i naturen.

Jeg har skrevet flere bøger om ledelse, iværksættere og bål. Senest har jeg bidraget til antologien: “Regenerative perspektiver på ledelse”. 

Min tilgang til ledelse er livgiende. Jeg er optaget af naturens design og vandring, samt hvordan ledelse, facilitering og mennesker kan udvikles i en mere naturlig retning.

I Kambium er jeg er tovholder for et team af undervisere, udviklere, coaches og sparringspartnere, som du kommer til at møde undervejs i din tid her i ledelsesfællesskabet.

Den store vision for KAMBIUM er at:
At skabe et fællesskab for udvikling af ledelse, hvor der er trivsel, og mennesker føler sig hjemme. Hvor ledere på alle niveauer finder fællesskab, retning og meningsfuldhed i deres arbejdsliv - sammen.

KAMBIUM er et spirende kooperativ, hvor vi hylder fællesskab, samarbejde og ligeværd.
KAMBIUM er organiseret under Karlshøj & Co (cvr 20587903) og alle henvendelser stiles til kristine @ karlshoej.co